BERETNINGER

Vi var et par stykker der i nogen tid havde gået og snakket om at vinteren var lang, og det kunne være for fedt at tage til Florida, leje nogen motorcykler og så ellers bare køre rundt og nyde det gode vejr.

Som sagt så gjort, jeg gik igang med at finde flybiletter, hoteller og Harley-Davidson motorcykler, men det rygtedes jo hurtigt at vi skulle af sted, og inden vi fik set os om så var vi oppe på otte mand, og der satte vi grænsen, for at have bare et lille overblik.!
Vi havde gjort det sådan at vi lejede en mini van med GPS af AVIS, den stod klar i Miami lufthavn da vi ankom, så det var bare at sætte sig ind og plotte adressen til hotellet ind, og så afsted til hotellet, vi var jo noget trætte efter turen, så vi fik lige et par øl på terassen, og så i seng. Næste dag var jo den store dag, hvor vi skulle hente motorcyklerne hos Eagle Riders.
Igen satte vi os i bilen og plottede adressen ind, og en halv time efter var vi hos udlejeren, vi havde lejet 5 stk softtails 2006 modeller, og de stod også bare og ventede på de blege danskere,
iøvrigt en fin butik med meget venlig betjening!!